top of page
Søg
  • mads1192

Filosofien bag vores Psykoterapi

Opdateret: 5. aug. 2020

Filosofien bag vores Psykoterapi

Filosofien bag vores Psykoterapi

Vores filosofi og mit livssyn er Eksistentiel, dvs. det som er her og nu, befriet for illusioner, Idealforestillinger, selvbedrag, kamp og forsvarsmekanismer.

Vores anskuelser kommer forbi Buddhismen, som i sin enkelthed, handler om at inderst inde, vil vi hinanden det godt og at vi rummer medmenneskelighed, tolerance overfor det som er anderledes og forskelligt fra os selv.

Alt for mange mennesker hænger og svæver i fortiden eller knokler for, at komme til de bedre tider der ligger ude i fremtiden. For begges vedkommende er det liv der ikke leves og en illusorisk verden hvor følelseslivets kompas er ude af drift. At være tilstede i nuet og ansvarlighed for at vælge til og fra, er et godt udgangspunkt til at leve et autentisk liv.

Ønsker vi fred og kærlighed, må vi starte med os selv og vores indre konflikter.


Gestaltterapi

Gestaltterapien opfatter mennesket som et sammenhængende hele. Eller sagt med andre ord: der er sammenhæng mellem tanker, ord, følelser og kroppens udtryk.

For vores vestlige kultur er vi meget lukkede, og derfor undertrykker vi både vores følelser og kropsudtryk. Dette vedvirker ofte at vi ikke føler os som hele, vi mangler noget eller nogen. Ofte er det sider af vores personlighed vi mangler, eller følelser vi har undertrykt.

I Gestaltterapien er følelser, og krops-udtryk/ fornemmelser, dele af livet, dele af det levende menneske. Integration af følelser og delpersonligheder i livet er en vigtig del af gestaltterapien.

Gestaltterapien fokus hviler på kontakt

Mange psykiske problemer i vores tid, i parforholdet og samfund , hos børn såvel voksne er et resultat af manglende eller mislykket kontakt og menneskelig nærhed. I hverdagen tænker nok de færreste over, hvor afhængige vi er, af vores evne til at skabe kontakt til andre, til vores eget indre, og tage ansvar for at få, opfyldt og dækket vores psykiske og fysiske behov.

Fastlåste mønstre og adfærd Store dele af personligheden ligger gemt og fastfrosset bag et tilpasset ydre. Tilværelsen føles tom bag denne maske, fordi fortidens hændelser der ikke er afsluttede, binder nuets energi. Eller sagt på en anden måde:

Følelsernes energi er bundet og lukket ude i fortidens oplevelser, og derfor ikke tilstede her og nu, for at agere kompas og ror, mod trivsel og livskvalitet.

Målet er at opløse og afslutte de mønstre, der forhindre dig i at være levende og i kontakt med dig selv og andre. Samt det at leve nu, uden at hænge fast i fortiden og frygt for fremtiden. For fortidens erfaringer og fremtidens udsigter farver og sløre øjeblikket, nuet, men udgør ikke livet.

Gestaltterapi ganske simpelt

Ganske simpelt kan man sige at Gestaltterapi handler om livet i nuet. I Gestaltterapi som er oplevelsesorienteret, hvilket vil sige at det handler om hvad optager dig og hvad du beskæftiger dig med og der optager dig nu og her.

Der er 4 væsentlige elementer i Gestaltterapien, det er gestaltpsykologien eksistentialismen, fænomenologien, Det udover er der den østerlandsk filosofiske helhedsopfattelse, der er navnlig taoismen og zenbuddhismen som danner fundamentet.


Det som kendetegner Gestaltterapi er, at:

· det er et omsorgsfuld, medfølende og ikke-dømmende møde

· vi tror på, at det er i kontakten med andre, at vi opdager, hvem vi er.

· den tager udgangspunkt i, at mennesket altid stræber efter at udvikle sig

· en øget opmærksomhed og bevidsthed er et redskab til indsigt og udvikling

· den har et holistisk syn, og ser krop og psyke som et helhed

· den beskæftiger sig med det åbenbare, med det der kan opleves og iagttages

· den er kreativ og nyskabende som resultat af et åbent og nærværende møde.

· den synes at være konfronterende i den direkte kommunikation.

· den er ikke analyserende eller moralsk belærende

· den er den direkte vej til et roligt sind og et autentisk liv.

Gestaltterapien blev udviklet af psykoanalytikerne, ægteparret Fritz og Laura Perls over en årrække fra slutningen af 1930'erne frem til 1970 , hvor Fritz Perls døde.

Hvad er Gestaltterapi (historisk)

Grundlæggeren af Gestaltterapi er Fritz Perls (Juli 1893, Berlin – March 14, 1970, Chicago) Han rigtige navn var Friedrich (Frederick) Salomon Perls. Fritz var fra Tyskland og psykiater og psykoterapeut, elev af Wilhelm Reich og Karen Horney. Han flygtede til Sydafrika i 30érne pga nazisme i og med at han var jøde. Senere tog han til USA og opfandt udtrykket “Gestaltterapi” til at identificere den form for psykoterapi, som han udviklede sammen med sin kone Laura Perls i 1940′erne og 1950′erne. Perls blev forbundet med Esalen Institute i 1964, og han boede der indtil 1969. Hans tilgang til psykoterapi, er beslægtede, men ikke identisk med Gestalt psykologi.

Som enhver god Psykoterapeut havde Fritz modstand til Psykoanalysens store Fader Sigmund Freud, denne modstand var måske den drivkraft der gjorde at han udviklede Gestaltterapien. Hvorom alting er så hviler Gestaltterapien på et ben på Sigmund Freuds Psykoanalyse. Derudover så stå Gestaltterapien solidt i den Eksistentialistiske og Humanistiske filosofi.

Den Eksistentialistiske tænkning går helt tilbage til filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855), som var grundlæggeren og hans efterfølgere Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844-1900) Jean-Paul Sartre og Martin Heideggers, fra vort århundrede.

Den Humanistiske retning har en del af baggrunden fra en af grundlæggerne Abraham Maslow (1908-1970).

Gestaltterapien tager sit udgangspunkt i Gestaltpsykologien, som kom frem i starten af 1900-tallet. Grundlæggerne var Kohler, Koffka og Wertheimer og med vigtige bidrag fra danskeren Rubin. I stedet for at få observationer til at passe teorier, så kiggede de på det indlysende. Fritz Perls tog udgangspunkt i det indlysende her og nu. Andre elementer som Fritz tog til sig, kom fra Zen buddhismen og Taoismen, endvidere C. G Jung´s dybdepsykologi, Jacob Moreno’s psykodrama og endelig fra kropsterapien blev Alexander Lowen’s bioenergetik. Så ved at tage det bedste og summen af det elementære skabte Frederick S. Perls grundlaget for gestaltterapien, som hurtigt vandt frem i USA da resultaterne var hurtige og brugbare.

Fundamenter og Elementerne i Gestaltterapien er:

· Sigmund Freud’s Psykoanalysen samt Karen Horney

· Eksistentialistisk filosofi fra Søren Kierkegaard, Friedrich Wilhelm Nietzsche, Jean-Paul Sartre og Martin Heideggers

· Den Humanistiske Filosofi af grundlægger Abraham Maslow

· Gestaltpsykologien fra Kohler, Koffka og Wertheimer og fra danskeren Rubin.

· Zen buddhismen

· Taoismen

· C. G Jung´s dybdepsykologi

· Jacob Moreno’s psykodrama kropsterapien blev

· Alexander Lowen’s Bioenergetik

· Wilhelm Reich’s kropspanserteori og Karakteranalysen.

Udbredelsen af Gestaltinstitutter I USA skete allerede i 50′erne og kom til Danmark i 70′erne men slog først i gennem i 80′erne.

Fritz metoder var meget eksperimenterende og provokerende, desuden var han direkte og pågående, dette var på mange måder også et opgør med borgerligheden og den frigørelse der skete i 60′erne. Desuden var Esalen Institute hvor Fritz holdt til i Californien, et slaraffenland hvor dans, kunst og eksperimenterende psykoterapi mødtes og inspirerede hinanden. Så hvor meget af vores musik i dag har rødder tilbage til soul musikken, så har Psykoterapien rødder tilbage til Fritz og hans legekammerater fra Esalen dengang.



27 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page